AFC BournemouthArsenal FCAston Villa FCBrighton & Hove AlbionBurnleyChelsea FCCrystal PalaceEverton FCLeicester CityLiverpool FCManchester City FCManchester United FCNewcastle UnitedNorwich CitySheffield UnitedSouthamptonTottenham HotspurWatford FCWest Ham UnitedWolverhampton Wanderers FC
09:10:2019 09:48
Markedsføringsekspert forklarer: Derfor vil Liverpool have Nike

Markedsføringseksperten, Tim Crow, har givet sine synspunkter på, hvorfor Liverpool er interesseret i at få Nike som tøjsponsor.


Det er svært at sætte noget negativt på Liverpools situation i øjeblikket. 

De er forsvarende Champions League-mestre og fører Premier League med otte point ned til Manchester City.

Merseyside-klubben vil udnytte situationen på det kommercielle, hvor man er på udkig efter en ny tøjsponsor. Aftalen med New Balance udløber efter denne sæson, og det amerikanske brand vil forlænge aftalen, men der er problemer.

Der er forlydender om, at Nike og Liverpool skulle være tæt på en aftale, men New Balance hævder, at der er en klausul i den nuværende aftale, hvor de kan matche alle tilbud, som de får. Det skal de to parter i retten om inden for nærmeste fremtid.

Liverpool Echo melder, at klubben er mest interesseret i at få Nike ombord, og det er der flere grunde til. Det fortæller Tim Crow, der er markedsføringsekspert inden for sport.

- Det er tydeligt, at Liverpool har besluttet sig for Nike - ellers havde de ikke gået i retten, fortæller Tim Crow til Liverpool Echo.

Liverpool har fans over hele verden, men Kina bliver set som et ubegrænset marked, og Nike har stor succes på det kinesiske marked. Sidste år steg deres salg med 27 procent, og med et befolkningstal på over en millard mennesker er der tale om en stor økonomisk stigning. 

- Nike må være meget attraktiv for Liverpool, fordi det er et svært marked at komme ind i, og man har brug for en stærk partner. Nike har rigtig mange store atleter i stalden, og det gælder også kinesiske atleter. Nike er langt foran og er klar nummer 1. Adidas er nummer 2. New Balance er også godt med, men de kan ikke konkurrere med Nike, lyder det fra Tim Crow.


SENESTE NYT

OP | NED

SENESTE NYT

OP | NED