Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mario Götze vil genforenes med Jürgen Klopp

09.06.2018 Kl. 08:16
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Mario Götze havde stor succes i Borussia Dortmund, da Jürgen Klopp stod i spidsen for klubben, og offensivspilleren vil meget gerne genforenes med Liverpool-manageren på et tidspunkt. 

Merseyside-klubben har før haft følerne ude efter Götze, som igen spiller for Dortmund efter en turbulent tid i Bayern München, og et skifte kan måske komme på tale i fremtiden: 

– Han er en verdensklassetræner, og det er derfor altid en mulighed at arbejde sammen med ham, fortæller tyskeren til DAZN.

– Da jeg forlod Bayern München, var Jürgen Klopp interesseret i at hente mig til Liverpool, og jeg ville også gerne arbejde sammen med ham igen. Det har jeg stadigvæk lyst til. 

– Jeg valgte at skifte tilbage til Borussia Dortmund, men det var ikke for at fravælge Liverpool og Klopp. 

I samme interview fortæller Götze også om forskellen på Pep Guardiola, som han havde som træner i Bayern München, og Jürgen Klopp: 

– Pep Guardiola var teknisk en af de bedste trænere, og det var en berigelse at spille under ham. 

– Men jeg havde følelsen af, at han kun tænkte på spillet på banen. Han var ikke så empatisk. 

– Det var ikke let for mig, da jeg var vant til at arbejde med Kloppo, der var som en fodboldfar for mig. Pep var helt anderledes. 

– En verdensklassetræner er nødt til at være empatisk. Enhver atlet er også et menneske, og du er nødt til at kombinere det taktiske og det empatiske. 

Annonce