Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Maresca deler trist Chelsea-nyt

Af Morten Jørgensen
07.08.2025 Kl. 11:57

Det har været et par meget succesfulde måneder for Chelsea, men kort før sæsonstart har Enzo Maresca nu delt en skidt nyhed. 

I maj strøg The Blues til tops i Conference League, inden det tidligere på sommeren blev til en triumf ved klub-VM. 

Lige om lidt venter en ny Premier League-sæson, hvor Crystal Palace er den første modstander. Men det kan meget vel blive uden en af klubbens vigtigste spillere. 

For på et pressemøde tidligere i dag kunne cheftræner Enzo Maresca fortælle, at forsvarskrumtappen Levi Colwill er blevet skadet. 

– Vi har de seneste to dage haft et problem med Levi Colwill. Vi ved ikke, hvor længe han vil være ude. Forhåbentlig er det ikke for længe. Det er et problem, sagde Maresca.

Samtidig kunne han også give en opdatering på den franske forsvarsspiller Wesley Fofana, som har døjet med en skade i længere tid. 

Meldingen om ham lød, at han formentlig ikke spiller i weekendens træningskampe. Til gengæld håber klubben, at han kan være med i sæsonåbneren mod Crystal Palace.

Fraværet af Levi Colwill er en stor svækkelse af Chelseas defensiv, og det kan koste den nye spiller Jorrel Hato for løverne fra begyndelsen. 

Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.

Her er alle sommerens transfers i Premier League.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce