Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Maresca bekræfter: Han skal til Arsenal

Af Emil Plovgaard
12.07.2025 Kl. 17:10

Noni Madueke er meget tæt på at blive ny Arsenal-spiller, og skiftet kan blive officielt inden for få timer. Det bekræfter Chelsea-træner Enzo Maresca på et pressemøde.

– Noni er i kontakt med sin nye klub, og jeg gætter på, han bliver offentliggjort meget snart, siger Maresca og tilføjer:

– Hvis en spiller vil væk, er det svært for klubben og træneren. Det var Noni selv, der traf beslutningen, siger Maresca ifølge Nizaar Kinsella, der er journalist på BBC Sport.

Forlader Chelsea-lejren

Madueke har allerede forladt Chelseas trup i USA for at gennemføre skiftet til rivalerne fra Arsenal. Det sker forud for Chelseas deltagelse i finalen ved VM for klubhold, hvor modstanderen er franske Paris Saint-Germain.

Ifølge engelske medier er parterne blevet enige om en handel, der potentielt kan lande på i omegnen af 450 millioner kroner.

Gentager samme nummer

Det er ikke første gang, at Arsenal har planer om at handle i Chelsea. Tidligere på sommeren er Kepa Arrizabalaga skiftet på tværs af London, og i nyere tid har også Jorginho, Raheem Sterling og Kai Havertz foretaget samme manøvre.

Trods store protester blandt Arsenal-fansene, lader det nu til, at Madueke bliver nyeste spiller til at skifte fra Chelsea til Arsenal.

Madueke er langt fra den eneste spiller, der skifter klub denne sommer. Nu er det kommet frem, at Roberto Firmino forlader Saudi-Arabien. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce