Maresca advarer Jadon Sancho
Jadon Sancho skal holde snuden i sporet, hvis han skal fortsætte med at spille for Chelsea.
Den 24-årige midtbanespiller blev i sommerens transfervindue udlejet til Chelsea. Og straks begyndte han at få minutter efter en svær periode i Manchester United.
Kantspilleren etablerede sig som fast mand på holdet, inden han pludselig var helt ude i et par uger.
Sidenhen er den tidligere Dortmund-stjerne vendt tilbage på holdkortet. Han har dog også fået klar besked af Enzo Maresca om ikke at få udfald.
– Siden starten sagde jeg, at Jadon er kommet her, fordi vi tror, at han kan hjælpe os. Desværre havde han nogle små problemer, så han var ude et stykke tid. Nu er han tilbage, siger Marecsa ifølge Manchester Evening News.
– Han skal bare fortsætte på samme måde. Hvis han daler i niveau, kommer han ikke til at spille.
Chelsea har lige nu bare lejet englænderen i Manchester United. Klubben har dog forpligtet sig til at købe ham, hvis nogle få betingelser opfyldes.
Det bliver de med al sandsynlighed, og så koster han formentlig omkring 220 millioner kroner.
Læs også: Thomas Frank og Brentford er Premier Leagues bedste
Indtil videre har Jadon Sancho spillet 10 kampe i Chelsea-trøjen. Her er det blevet til to mål og fem assists.
I sine 83 kampe for Manchester United lavede han 12 mål og seks assists.



















