Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mareridtsgensyn: Potters Chelsea ydmyget i Brighton

Af Emil Plovgaard
29.10.2022 Kl. 15:52
Graham Potter har haft bedre dage i Brighton.

Graham Potter kunne nok godt have ønsket sig et lidt mere hyggeligt visit tilbage til Brighton.

Chelsea-manageren forlod tidligere på sæsonen netop Brighton til fordel for jobbet på Stamford Bridge.

Brighton trak sig ud af kampen med en sejr på 4-1 – blandt andet takket være to selvmål af Chelsea.

Det så allerede fra start af ud til at blive en meget trist affære for Chelsea-mandskabet, der kom bagud 0-2 efter bare 14 minutters spil.

Målet til 1-0 blev sat ind af Leandro Trossard, mens Reece James fordoblede Brightons føring via et selvmål.

Ydmygelsen var total, da Nathaniel Chalobah tre minutter inden pause var skyldig i, at Chelsea scorede endnu et selvmål.

Kai Havertz' reducering til 3-1 tre minutter efter pausen indgydede håb for The Blues, der dog ikke halede yderligere ind på Brighton i løbet af kampen.

Pascal Gross slog så søm i kisten med sin scoring til 4-1 i dommerens tillægstid.

Det er Graham Potters tredje Premier League-kamp i træk uden en sejr, mens Brighton igen vandt en kamp efter at have måttet undvære en sejr i de seneste fem Premier League-kampe.

Annonce