Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mareridtet fortsætter for United-stjerne

Af Christian Frese
29.10.2024 Kl. 14:50
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Luke Shaw må udskyde sit comeback endnu en gang.

Det kunne Erik ten Hag afsløre, på hvad der endte som hollænderens sidste pressemøde som United-manager.

Shaw blev lægskadet i starten af pre-season og har endnu ikke spillet en eneste gang i indeværende sæson. De seneste meldinger lød, at han ville blive klar omkring den 1. november, men det bliver han ikke.

– Processen går ikke, som vi forventede. Det er sandheden. Tilbageslaget, eller hvad du vil kalde dette, vi ønsker at være meget forsigtige med det. Nu hvor han igen er blevet sat tilbage, vil vi være meget forsigtige, sagde Ten Hag efter nederlaget til West Ham ifølge Manchester Evening News.

Læs også: Særlig udtalelse fik Ten Hag fyret

Shaws skadeshistorik er både lang og velkendt i England. I seneste sæson missede han de sidste tre måneder med en baglårsskade. Han blev klar til EM, men kort efter var uheldet atter ude. Før baglårsskaden havde backen haft flere muskelskader, og derfor spillede han bare 12 Premier League-kampe i 2023/2024.

– Vi kender hans fortid. Vi må gøre det rigtigt, fordi vi ønsker at have ham klar, fordi han vil have en stor indflydelse på vores præstation, fortalte Ten Hag.

Hollænderen forventede ikke at få nogen spillere klar mellem West Ham- og Leicester-kampene. Sidstnævnte spilles onsdag.

Det betyder, at også Antony, Harry Maguire, Kobbie Mainoo, Mason Mount, Tyrell Malacia og Leny Yoro er ude af Carabao Cup-kampen på Old Trafford.

Få alt det bedste om Manchester United

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce