Marcus Rashford sælges for 348 millioner
Marcus Rashford er efter alt at dømme en færdig mand i Manchester United, der har et stort ønske om at få ham solgt denne sommer.
Aston Villa har denne mandag bekræftet, at klubben ikke kommer til at gøre brug af sin købsoption i lejeaftalen med Manchester United.
Derfor vender Marcus Rashford tilbage til De Røde Djævle, hvor han også startede sin karriere, men hvor han samtidig ikke ser ud til at skulle fortsætte.
Mod slutningen af 2024 ragede han uklar med Rúben Amorim, og han gav et opsigtsvækkende interview, hvor han udtrykte sit ønske om at skifte klub.
Artiklen fortsætter under billedet

Det ønske fik han opfyldt i vinterens transfervindue, hvor han blev udlejet til Aston Villa, som han spillede 17 kampe for og var involveret i ni scoringer.
Rashford vil væk
Nu er han så tilbage i Manchester United, men det er formentlig kun for en kort stund. Marcus Rashford vil nemlig gerne væk, og klubben vil også sælge ham.
Drømmeskiftet er til spanske Barcelona, men det synes ikke at ligge lige til højrebenet, da spanierne prioriterer andre spillere.
Prisen
Ifølge transferjournalisten Fabrizio Romano har Manchester United tænkt sig at sælge Marcus Rashford for 348 millioner kroner.
Det var den samme pris, som Aston Villa havde inkluderet som købsoption i lejeaftalen med den engelske storklub.
Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.
Her er alle sommerens transfers i Premier League.



















