Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Marco Silva erkender: Everton-profil kan være fortid til sommer

Af Søren Nørgaard
20.04.2019 Kl. 11:40
Everton-manager Marco Silva erkender, at han ikke har kontrol over, hvad der sker med Everton-profilen Idrissa Gueye til sommer.

Everton-profilen Idrissa Gueye var et varmt navn i franske Paris St. Germain i vinters, men Everton nægtede at sælge den senegalesiske profil. Derudover er Manchester United også blevet meldt interesseret i den 29-årige midtbanespiller.

Everton-manager Marco Silva har i løbet af foråret mindet Idrissa Gueye om hans betydning for Everton-mandskabet, men han erkender også, at han ikke har kontrol over profilens situation, når først transfervinduet åbner til sommer.

– For det første vil jeg gerne slå fast, at Idrissa har været meget professionel i foråret. Når man har muligheden for at skifte til en storklub, men bliver bremset på grund af din kontrakt, så kan det være en mental udfordring, men det har han klaret flot, siger den portugisiske manager på et pressemøde og fortsætter:

– Han har gang i sin bedste sæson i Everton og han er en vigtig spiller for os. Vi vil gerne beholde ham mange år i ud i fremtiden, men vi ved også, at det kan blive svært – måske allerede til sommer, slutter Marco Silva.

Idrissa Gueye har kontrakt med Everton frem til sommeren 2022.

Annonce