
67-årige Marcelo Bielsa har været arbejdsløs i over et år, siden han forlod Leeds i februar 2022 efter en række skuffende resultater.
Nu kan han dog være på vej tilbage til trænergerningen.
Ifølge TyC Sports-journalist Cesar Luis Merlo, har Bielsa nemlig takket ja til at blive ny landstræner for Uruguay.
LÆS OGSÅ: - Jürgen Klopp bør være urolig
Endvidere lyder det, at der vil være tale om en to-årig kontrakt, som vil betyde, at han skal bære holdet frem mod VM-slutrunden i USA, Mexico og Canada i 2026.
Det vil blive hans tredje ophold som landstræner, eftersom han tidligere har haft ansvaret for Argentina og Chile.Â
Bielsa har tidligere været sat i forbindelse med job i Premier League.
Han har angiveligt afvist et tilbud fra Everton efter at have afholdt forhandlinger med Liverpool-klubben.
Forhandlingerne med Uruguay er på det afsluttende stadie, og det ventes, at en officiel præsentation vil være på plads inden længe.
LÆS OGSÅ: Premier League-klub forhandler med Jesse Marsch
LÆS OGSÅ: Chelsea vil kapre kæmpetransfer