Marca: Chelsea klar til at byde på Matteo Kovacic
Matteo Kovacic blev aldrig det helt store hit, da han i den netop overståede sæson var udlejet til Chelsea.
Den kroatiske midtbanespiller blev ofte kritiseret for ikke at bidrage nok i den offensive del af Chelseas spil, og han måtte i slutningen af sæsonen også se sig henvist til bænken.
Alligevel melder spanske Marca nu, at Chelsea skulle være klar til at tilknytte kroaten fra Real Madrid på permanent basis.
Prisen skulle lyde på den gode side af 400 millioner kroner.
Rygtet får nok flere Chelsea-fans til at få kaffen galt i halsen, men ifølge Marca skulle der være en logisk årsag bag handlen.
Chelsea må nemlig trods den forestående transferkarantæne godt tilknytte de spillere, der har været på et låneophold i klubben i løbet af sæson – sæsom Gonzalo Higuain og Matteo Kovacic.
Og da det blomstrende midtbanetalent Ruben Loftus-Cheek risikerer at misse det meste af næste sæson på grund af en skade, er det begrænset, hvad Chelsea har af kort på midtbanen.
Det giver en livslinje til Matteo Kovacic, der efter signende gerne vil fortsætte opholdet i Chelsea.
Samtidig skulle der også være en tro fra Chelsea-ledelsen på, at Matteo Kovacic kan forbedre sit spil under eksempelvis Frank Lampards ledelse.
Real Madrid har efter flere store køb masser af klubbens spillere til salg – heriblandt Matteo Kovacic.