Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Marc Guehi smider bombe – ny topklub venter

Af Emil Plovgaard
08.09.2025 Kl. 19:36

Marc Guehi har kontraktudløb hos Crystal Palace i slutningen af denne sæson.

Fra 1. januar kan han frit indgå forhåndsaftaler med ikke-engelske klubber, og det er der efter sigende flere, der har tænkt sig at lukrere på.

Den engelske midtstopper var ellers tæt på et skifte til Liverpool denne sommer, men i 11. time trak Palace sig ud af en aftale, og så blev det ikke til noget.

De forsvarende Premier League-vindere vil fortsat gerne lande en aftale med Guehi, men der er også interesse fra Real Madrid, FC Barcelona og FC Bayern München.

Og ifølge det spanske medie Defensa Central har Marc Guehi nu fortalt de, som er tæt på ham, at han foretrækker et skifte til Real Madrid frem for FC Barcelona.

Det hævdes, at hvis den engelske landsholdsspiller ikke lander et skifte til Liverpool i januar eller næste sommer, så vil Madrid være hans næste valg.

Real Madrid er mestre udi kunsten at hente stjerner kvit og frit, som det er set med David Alaba i 2021, Antonio Rüdiger året efter og Kylian Mbappé sidste år.

Selvom klubben betalte Liverpool 75 millioner kroner for at hente Trent Alexander-Arnold denne sommer så var det kun fordi, at klubben ville have ham med til VM for klubhold.

25-årige Guehi har gennem længere tid været en af de bedste forsvarsspillere i Premier League, så at Real Madrid er ude efter ham, kommer ikke som det store chok.

Samtidig er det kommet frem, at Zinedine Zidane har indgået en aftale med storklub. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce