Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mange rygnumre skifter ejermand i Chelsea

29.07.2014 Kl. 16:55
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Spillere som Frank Lampard, Ashley Cole, Samuel Eto’o og David Luiz har forladt klubben. Samtidig har The Blues hentet store navne i form af Cesc Fabregas, Filipe Luis, Diego Costa og ikke mindst legenden Didier Drogba.

Filipe Luis, der i sidste sæson vandt det spanske mesterskab og tabte Champions League-finalen, blev præsenteret som klubbens nye nummer 5, men det nummer er i stedet tilfaldet Kurt Zouma. Luis får i stedet nummer 3.

Den tidligere Arsenal- og Barcelona-spiller, Cesc Fabregas, overtager David Luiz’ nummer. Spanieren ifører sig fremover nummer 4, når han trækker Chelsea-trøjen over hovedet. Chelseas anden nye spanier, Diego Costa, fortsætter med at spille i nummer 19, som har både har gjort på det spanske landshold og i Atletico Madrid, hvor han var holdkammerat med føromtalte Filipe Luis.

Costas angrebskollega, den tilbagevendte Didier Drogba, har fået sit gamle nummer tilbage – nummer 15. Det sker, selvom den Mohamed Salah, der bar nummeret i den forgangne sæson, stadig er at finde i klubben. Egypteren med det hurtige antrit får i stedet trøje nummer 17.

Med Juan Matas afgang i januar måned blev trøje nummer 10 fri, og det var et nummer, som Eden Hazard gerne ville have. Og det har en af klubbens bedste spillere i sidste sæson naturligvis fået. Allerede inden Hazard officielt skiftede til klubben for to år siden, gik der rygter om, at han kun ville skifte, hvis han fik tildelt netop dét nummer. Det fik han ikke, men fra den kommende sæson kan han endelig iføre det prestigefyldte trøjenummer.

Flere Chelsea-spillere har endnu ikke fået et nummer, og det er der angiveligt flere gode grunde til. Thibaut Courtois er ikke hjemvendt fra ferie endnu, hvorfor han ikke har fået et nummer. Det kunne dog tænkes, at den dygtige målmand vælger nummer 13, som har også bar for Atletico Madrid. Heller ikke Oriol Romeu, Victor Moses og Ryan Bertrand har fået deres trøjenumre. Trioen menes dog ikke at have en fremtid i Chelsea. 

Frank Lampards nummer 8 er ikke tilfaldet nogen af Chelsea-spillerne, men det kunne tænkes, at Marco van Ginkel engang i fremtiden kunne være den heldig arvtager af det legendariske rygnummer. 

Annonce