Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Manés vej til toppen: Ødelagte støvler i Senegals gader

08.11.2016 Kl. 14:50
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Sadio Mané har fået en flyvende start på livet som Liverpool-spiller, da senegaleseren i 10 Premier League-kampe står noteret for seks kasser. 

Mané voksede op i Sedhiou, en by langt væk fra den senegalesiske hovedstad Dakar. 

– Jeg forlod min by for at tage til hovedstaden med min onkel og her var der prøvetræninger, fortæller Mané til Goal.com

– Vi tog derind og der var en masse drenge, der blev testet og blev organiseret i hold. Da jeg tog derind for at få min prøvetræning var der en ældre herre, der kiggede på mig, som var jeg det forkerte sted. Han spurgte mig, om jeg var her til prøvetræningen. Da svarede jeg ham ja. Han spurgte: 'Med de der støvler? Kig på dem. Hvordan kan du spille i dem'?

– De var dårlige, virkelig dårlige – ødelagte og gamle. Så sagde han: 'og med de der shorts? Du har ikke engang rigtige fodboldshorts?'. 

– Jeg sagde til ham, at jeg kom med det bedste jeg havde og at jeg blot ønskede at spille – at vise mig selv. Da jeg kom ud på banen kunne man se overraskelsen malet i hans ansigt. Han kom hen til mig og sagde: 'Jeg vælger dig med det samme. Du spiller på mit hold'. Efter den prøvetræning blev jeg en del af akademiet. 

Dermed blev Mané en del af det akademi, der også har haft spillere som Diafra Sakho og Papiss Cissé. 

Annonce