Mané er nomineret til Ugens Champions League-spiller
Nok var det Roberto Firmino og Salah, der scorede målene i tirsdagens Liverpool-sejr over Manchester City, men det er Sadio Mané, der er blevet nomineret til Ugens Spiller i Champions League for sin præstation i kampen.
For selvom Mané ikke selv fik scoret, spillede han en nøglerolle i Liverpools ene mål, hvor han lavede en tunnel på Laporte og løb direkte igennem Manchester City-forsvaret, inden han blev nedlagt. Der burde formentlig være dømt straffe, men dommeren lod spillet fortsætte, og Mané kunne se til, at Salah chippede bolden i mål.
Om det er nok til at vinde prisen som ugens spiller, kommer afstemningen til at vise, men konkurrencen er hård. Også Edin Dzeko, der scorede et mål mod Barcelona, er blandt de nominerede, ligesom Mario Mandzukic med sine to mål i onsdagens opgør mod Real Madrid også er.
Sidst, men ikke mindst, er Arjen Robben også blandt UEFAs bedste denne uge for sit spil i 0-0 kampen mellem Bayern München og Sevilla.
Mané eller én af de tre andre spillere kan du sætte dit kryds ud for her.