Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mandagens transferrygter: United tilbyder De Gea til tophold i massiv byttehandel

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
12.04.2021 Kl. 05:18
De Røde Djævle er klar til at bytte David de Gea væk denne sommer.

Manchester United er klar til at foreslå Atletico Madrid en byttehandel, hvor David de Gea vender tilbage til den spanske storklub i bytte for Jan Oblak. Slovakken er åben for skiftet, og De Gea skulle længe have haft et ønske om at komme tættere på sin kæreste i Madrid, men Manchester United vil også skulle betale La Liga-topholdet en transfersum oveni – 90 Min

Marouane Fellaini er på vej tilbage til Premier League og Tottenham. Belgieren ventes at få sin kontrakt med Shandong Luneng ophævet før tid – Voetbal24

Paris Saint-Germain er i kontakt med både Harry Kane og Mohamed Salah, da klubben ser de to Premier League-stjerner som mulige erstatninger for Kylian Mbappé, der snart nærmer sig sin kontrakts sidste år – Telefoot

Manchester United er "besatte" af Villarreal-forsvarer Pau Torres – Diario AS

Juventus' sportsdirektør Fabio Paratici erkender, at der stadig ikke er nogen klarhed over Paulo Dybalas fremtid i klubben på grund af det finansielle pres, coronakrisen har forårsaget – Sky Italia

Chelsea er lige nu favoritter til at hente Sergio Agüero, der er komfortabel i England og ønsker at fortsætte i Premier League, da han føler, det giver ham de bedste chancer for at blive udtaget til VM i 2022 – TyC Sports

Arsenal er klar til at melde sig ind i kampen om Jesse Lingard, selvom West Ham ikke har tænkt sig at opgive lejesvenden fra Manchester United uden kamp – Daily Star

 

Annonce