Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mandagens transferrygter: United indgår femårig kontrakt med stjerneforsvarer

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
10.06.2019 Kl. 06:10
Manchester United kommer ifølge dagens rygtebørs tættere og tættere på at kunne præsentere sommerens anden signing - Aaron Wan-Bissaka.

Manchester United har fået første bud på £40 millioner for Aaron Wan-Bissaka afvist, da The Eagles kræver tættere på £60 millioner for den 21-årige højreack – Sky Sports

Til gengæld skulle Manchester United og Aaron Wan-Bissaka være nået til enighed om en femårig kontrakt, der vil se ham spille for De Røde Djævle frem til 2024.  Er det sandt, mangler klubberne blot at blive enige om prisen nu –  Nicolo Schira/Gazzetta dello Sport

Chelsea er atter interesserede i at hente Bayer Leverkusen-wingeren Leon Bailey til klubben,  men det vil som bekendt kræve, at transferkarantænen bliver enten ophævet eller udskudt – Daily Mail

Arsenal ønsker at hente Fiorentina-midtbanespilleren Jordan Veretout, men den 26-årige franksmand er allerede i forhandlinger med Napoli – L'Equipe

Samtidigt ønsker Arsenal også at hente Saint-Etienne-midterforsvareren William Saliba, 18,  men det franske hold ønsker at hente ham tilbage på lån næste sæson – Football London

Cristiano Ronaldo opfordrede Matthijs De Ligt til at skifte til Juventus efter Nations League-finalen søndag aften – Goal

Danny Rose erkender, at der er god chance for, at han forlader Tottenham denne sommer – Goal

Chelsea er usikre på, hvem man skal udnævne som ny træner efter Maurizio Sarri.  Førstevalget skulle nu være Massimiliano Allegri,  mens Frank Lampard og Ajax-træner Erik ten Hag også står på ønskelisten – Daily Mirror

West Ham er i forhandlinger med Ligue 1-stjernen Morgan Sanson.  Marseille-midtbanespilleren er værdisat til €35 millioner – Sky Sports

Benfica-præsidenten Luis Vieira erkender, at det bliver svært at beholde Joao Felix denne sommer,  hvor begge Manchester-klubber skulle være interesseret i den 19-årige portugiser – The Metro

 

Annonce