Mandagens transferrygter: Penge plus spiller - United afviser Real-bud
Manchester City ventes at gennemføre en handel med Juventus meget snart. Det sender Danilo og £32 millioner til Juventus, mens Joao Cancelo bliver solgt til den engelske mesterklub i stedet – Fabrizio Romano
Crystal Palace er ved at hente den 25-årige Victor Camarasa på en lejeaftale i Real Betis. The Eagles kan dog gøre handlen permanent for £13,7 millioner – the Independent
Byttehandlen med Paulo Dybala og Romelu Lukaku ser efterhånden ganske usandsynlig ud, da Manchester United har opgivet kampen om argentineren. Dog vil Juventus fortsat gerne have fingrene i Romelu Lukaku, og derfor er klubben klar til at tilbyde nogle andre spillere i bytte for den store, belgiske angriber. Et muligt navn kan være Mario Mandzukic, som Manchester United angiveligt er interesseret i – Gianluca Di Marzio
Brentford-profilen Neal Maupay er på vej til Brighton, hvor han snart sætter sin underskrift på en fireårig kontrakt. Den franske angriber har tidligere været på blokken i Aston Villa, der dog mente, at han var for dyr – L’Equipe
West Ham er ikke færdige med at handle i dette transfervindue, hvor klubben har hentet fire forstærkninger til førsteholdet. Det bliver dog ikke den tidligere Chelsea-anfører Gary Cahill, som bliver hentet til klubben – football.london
For at styrke midtbanen yderligere har Everton afgivet et bud på Abdoulaye Doucouré, men Watford har afvist buddet, der lød på £32 millioner. Rygterne går på, at the Hornets vil have £40 millioner for franskmanden – RMC
Manchester United har modtaget et bud fra Real Madrid, men det er hurtigt blevet afvist. Den spanske kongeklub tilbød £27,4 millioner plus James Rodriguez for Paul Pogba, men De Røde Djævle var ikke interesseret i at sælge franskmanden, som Ole Gunnar Solskjær føler sig helt overbevist om bliver i klubben – the Times