Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mandagens transferrygter: Manchester United har taget kontakt til Leipzig-profil

Af Morten Bruun Jørgensen
04.05.2020 Kl. 06:20
En ny uge er startet, og her er ugens første omgang transferrygter.

Der er bud efter Paul Pogba fra Inter, der ønsker at købe den franske midtbanespiller i sommerens transfervindue. Manchester United-spilleren har ét år tilbage af sin kontrakt, og han er længe blevet rygtet væk fra klubben – Gazzetta dello Sport

Fremtiden for Ivan Rakitic i Barcelona er ganske uvis, da han har fået længere vej til fast spilletid. Derfor kan han være på vej til en ny klub, og her er Tottenham i førersædet til at sikre sig den kroatiske VM-sølvvinder – Mundo Deportivo

Med kontraktudløb til sommer tyder det på, at Pedro ikke bliver i Chelsea, og der er interesse i den spanske kantspiller fra både Roma og Real Betis. Han har også givet udtryk for, at han er klar til at komme på et nyt eventyr – Goal

Tiémoué Bakayoko er i øjeblikket udlejet fra Chelsea til Monaco, men nu viser Sevilla interesse for at købe den 25-årige franskmand, der angiveligt også er i Paris Saint-Germains søgelys – France Football og ESPN

Både Arsenal og Chelsea viser interesse for at købe Feyenoords 19-årige midtbanespiller Orkun Kökcü, som har spillet to U21-landskampe for Tyrkiet – Express

Manchester United har taget kontakt til repræsentanterne for den 20-årige franskmand, Ibrahima Konaté, som spiller for RB Leipzig, hvor han måske har stået lidt i skyggen af landsmanden Dayo Upamecano – Le10Sport

Annonce