Mandagens transferrygter: Hazard er blevet tilbudt til Real Madrid
Eden Hazard er blevet tilbudt til Real Madrid af sin far få dage før Champions League-finalen. Chelsea-stjernen sagde sidste uge, at Real Madrid vidste, hvad de skulle gøre, hvis de ville købe ham, og den belgiske kreatørs far skulle angiveligt have fortalt den spanske klub, at kontraktforhandlingerne på Stamford Bridge er gået i stå. Hazard skulle være utilfreds med manglen på Champions League-fodbold næset sæson, hvilket har fået faren, Thierry, til at tage kontakt til Los Blancos – Marca
Manchester United har rettet deres fokus mod Romas Lorenzo Pellegrini i stedet for Sergej Milinkovic-Savic. Serberens pris er for høj, og Pellegrini ses som et billigere alternativ, da han blot sidste sommer skiftede til Roma fra Sassuolo for €10 millioner – Manchester Evening News
Chelsea håber, at Dortmunds interesse i Alvaro Morata betyder, at London-klubben får nemmere ved at anskaffe sig Christian Pulisic fra den tyske storklub – Daily Mail
West Ham er kun beredt på at tilbyde Jack Wilshere en etårig kontrakt, hvilket har gjort et skifte tvivlsomt – The Sun
Hele fem Premier League-klubber skulle være interesseret i Huddersfield australske landsholdspiller, Aaron Mooy, der senest viste sig godt frem i 1-1 opgøret mod Danmark – The World Game
Marouane Fellaini, hvis kontraktudløb med Manchester United er lige om hjørnet, har fortalt, at han snart kan offentliggøre nyt om sine fremtidsplaner – Independent
Unai Emery skulle personligt have ringet til Sevillas Ever Banega i et forsøg på at overtale ham til at skifte til The Emirates – Estadio Deportivo