Mandagens transferrygter: Arsenal jagter Dortmund-spiller
Juan Mata er ikke just José Mourinhos yndlingsspiller, og han kan nu være på vej væk fra Manchester United. Everton står klar med et bud – Daily Telegraph
Crystal Palace kan sælge Yannick Bolasie denne sommer, og West Ham er favoritter til at købe den 27-årige kantspiller – Daily Mirror
Ifølge Dinamo Zagrebs sportsdirektør er det mest sandsynligt, at Marko Pjaca skifter til Premier League denne sommer. Liverpool er en af de klubber, der er interesserede i kroaten – FC InterNews via Daily Express
Pep Guardiola er fortsat interesseret i John Stones, selvom Everton kræver £50 millioner for den 21-årige stopper – Daily Mail
José Mourinho er på jagt efter engelske spillere, og han har angiveligt udset sig Will Hughes i Derby County – The Sun
Manchester City er ude efter den argentinske målmand, Gerónimo Rulli, som skal yde konkurrence til Joe Hart – Express
Chelseas køb af Michy Batshuayi kan tvinge den spanske angriber, Diego Costa, ud af klubben – Daily Telegraph
Liverpool er parate til at lade den ungarske målmand, Adam Bogdan, skifte til Wigan Athletic – Daily Star
Fiorentinas midtbanespiller, Josip Ilicic, bliver fulgt tæt af Leicester, Liverpool, Tottenham, Crystal Palace og West Bromwich – Football Italia
Arsenal overvejer at hente serbiske Neven Subotic ind fra kulden i Dortmund. Forsvarsspilleren har ikke fået meget spilletid i de seneste sæsoner – Il Messaggero
Everton har sat et nyt – og endnu højere prisskilt på Romelu Lukaku. Belgieren koster nu £75 millioner denne sommer – Express