Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mandagens rygtebørs: Manchester United i uvished over Cristiano Ronaldo

Af Emil Plovgaard
25.07.2022 Kl. 06:12
Her er mandagens rygtebørs - serveret af PLBOLD.DK.
Juventus lurer på United-angriber
Kilde: Daily Mirror
 
Juventus blev søndag kædet sammen med Liverpools Roberto Firmino, men det er tilsyneladende ikke den eneste angriber, Den Gamle Dame fra Torino har udset sig.
 
Også Manchester Uniteds Anthony Martial spøger i kulissen.
 
De Røde Djævle har dog ingen intentioner om at sælge franskmanden, som indtil videre har imponeret i forberedelserne frem mod den kommende sæson.
 
Arsenal afviser bud på Bernd Leno
Kilde: CBS Sports
 
Arsenal har afvist et bud på Bernd Leno, der vækker interesse hos Fulham.
Buddet skulle lyde på omkring 60 millioner kroner, mens yderligere 22 millioner kroner kunne føjes til aftalen i form af bonusser.
 
Den tyske målmand har angiveligt allerede forhandlet de personlige vilkår på plads med Premier League-oprykkerne.
 
Manchester United i uvished over Cristiano Ronaldo
Kilde: Daily Mail
 
Manchester United ved fortsat ikke, om Cristiano Ronaldo vender tilbage til truppen.
 
Erik ten Hag og truppen er landet i Manchester – det samme er i øvrigt Christian Eriksen – men der er altså ingen Cristiano Ronaldo at syne.
 
Uniteds tålmodighed er kommet på en prøve, efter at det nu er tre uger siden, at portugiseren burde have været med på klubbens træningslejr.
Annonce