Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mandagens rygtebørs: Manchester United flytter fokus efter De Jong

Af Emil Plovgaard
18.07.2022 Kl. 06:34
PLBOLD.DK giver dig det store overblik.
West Ham har budt på Hertha-forsvarer
Kilde: Voetbal Nieuws
 
West Ham har budt et endnu ukendt beløb på den 24-årige Hertha Berlin-forsvarer Jordan Torunarigha.
 
Tidligere på sommeren var han også i søgelyset, men denne gang hos belgiske Gent, som angiveligt bød to millioner euro, svarende til 15 millioner kroner.
 
Bundesliga-klubben værdiansætter ham til fem millioner euro, svarende til 37,5 millioner kroner.
 
Ung Chelsea-stopper søger andre veje
Kilde: The Athletic
 
Den 19-årige midtstopper Levi Colwill ser ingen anden udvej end at forlade Chelsea på permanent basis, hvis klubben henter flere permanente spillere ind denne sommer.
 
Colwill var i sidste sæson udlejet til Huddersfield, og han var angiveligt tiltænkt en rotationsrolle i den kommende sæson.
 
Men klubben har for nylig præsenteret Kalidou Koulibaly som ny midtstopper, og jagten stopper tilsyneladende ikke der, for The Blues kædes også sammen med Jules Koundé og Presnel Kimpembe fra henholdsvis Sevilla og Paris Saint-Germain.
 
Liverpool-spiller til lægetjek i dag
Kilde: Football Insider
 
26-årige Ben Davies skifte fra Liverpool til den skotske storklub Rangers er nært forestående.
 
Denne mandag skal han så til lægetjek hos Glasgow-klubben, inden han kan skrive under på en fire-årig aftale.
 
Han kan se frem til en ugentlig løn på langt mere, end hvad han fik hos Liverpool, hvor hans ugeløn lød på 526.000 kroner.
 
Chelsea-angriber rejst hjem fra USA – tæt på skifte
Kilde: Adam Newson og Fabrizio Romano
 
Armando Broja spiller formentlig ikke i Chelsea i den kommende sæson.
 
Der er nemlig stor sandsynlighed for, at den albanske angriber bliver lejet ud. Blandt andre skulle West Ham have vist interesse for en lejeaftale.
 
Adam Newson, som er journalist hos Football London, erfarer, at Broja er rejst hjem fra klubbens træningslejr i USA for at færdiggøre et skifte.
 
Manchester United flytter fokus – overvejer at byde på Tielemans
Kilde: Metro
 
Forhandlingerne med Frenkie de Jong og FC Barcelona trækker ud.
 
Derfor vil Manchester United nu skifte fokus og i stedet overveje at byde på Youri Tielemans, som har 12 måneder tilbage af sin kontrakt med Leicester.
 
De Røde Djævle har indtil videre hentet Tyrell Malacia og Christian Eriksen i indeværende transfervindue, mens man søndag nåede til enighed med Ajax om en aftale for Lisandro Martinez.
Annonce