Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mandagens rygtebørs: Haaland stiller sig selv en vigtig deadline

Af Emil Plovgaard
04.04.2022 Kl. 06:16
PLBOLD.DK giver dig de største rygter fra fodboldverdenen denne mandag.

Leicester vil sælge stjerne
Kilde: Daily Mail

Ifølge Daily Mail, overvejer danskerklubben Leicester at skille sig af med James Maddison til sommer.

Englænderen vil angiveligt indkassere i omegnen af 50 millioner pund, hvilket ville kunne finansiere en større genopbygning af truppen.

Leicester-træner, Brendan Rodgers, vil gerne hente tre nye spillere ind til sommer, som kan tage klubben til næste niveau.

Dortmund-stopper klar til England
Kilde: Sport1

Ifølge tyske Sport1 har Dortmund-centerbacken Manuel Akanji fortalt sine omgivelser, at han er klar til større udfordringer.

Nærmere bestemt skulle han være klar til at tage udfordringen op i England.

Her har blandt andre Manchester United været nævnt som en mulig bejler.

West Ham vil forlænge med polsk keeper
Kilde: Daily Mail

West Ham-manager, David Moyes, har afsløret, at han vil belønne Lukasz Fabianskis seneste formkurve med en ny kontrakt.

Polakken, der inden længe fylder 37 år, har afværget konkurrencen fra PSG-lejesvenden Alphonse Areola, og er forblevet Moyes' foretrukne 1'er.

Haalands deadline
Kilde: Sport

I slutningen af april vil Erling Haaland have truffet sin afgørende beslutning om fremtiden, hedder det sig i den spanske avis Sport.

Forlydenderne går på, at nordmandens – angivelige – frikøbsklausul skal aktiveres 30. april, så de to datoer hænger muligvis sammen.

Ifølge den spanske avis, har Real Madrid, FC Barcelona og Manchester City ligget i forhandlinger med Haaland og dennes agent i flere uger.

Annonce