Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mandagens rygtebørs: Firmino på vej væk?

Af Emil Plovgaard
05.09.2022 Kl. 06:21
PLBOLD.DK giver dig overblikket over mandagens rygter i Premier League.

Crystal Palace vil byde på Gallagher i januar
Kilde: Daily Mail

Crystal Palace har i sinde at byde £20 millioner på Chelsea-ejede Conor Gallagher til vinter.

Den 22-årige englænder havde en imponerende sæson som lejesvend på Selhurst Park i den forgangne sæson, og The Eagles vil gerne se på, om samarbejdet kan gøres permanent.

Galatasaray lurer på Söyüncü
Kilde: Leicestershire Live

Caglar Söyüncü har haft det svært på det seneste i sin Leicester-karriere.

Til søndagens kamp mod Brighton var han helt udeladt af truppen, og det er selvsagt ikke nogen behagelig situation for den 26-årige tyrkiske forsvarskrumtap.

Den tyrkiske storklub Galatasaray holder øje med situationen og er interesseret i at hente den tyrkiske landsholdsspiller, inden transfervinduet lukker i Tyrkiet om en lille uges tid.

Artiklen fortsætter under videoen.

 

Lucas Moura vil lade sin kontrakt løbe ud
Kilde: Football Insider

I forbindelse med det netop afsluttede transfervindue, indløb der flere bud på Tottenhams Lucas Moura, blandt andet fra Newcastle og Aston Villa.

Den 30-årige brasilianer fik dog ikke lov til at skifte væk, da buddene blev afvist. 

Nu har han planer om at lade sin kontrakt løbe ud i 2024, så Tottenham ikke kan tjene penge på ham.

Juventus vil byde på Roberto Firmino i januar
Kilde: Liverpool Echo

Juventus har længe været sat i forbindelse med Liverpools brasilianske offensivspiller Roberto Firmino.

Til vinter vil man så gøre et forsøg på at hente den 30-årige Liverpool-angriber.

Annonce