Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Manchester-XI: De bedste spillere i Manchester lige nu

Af Anton Røjmer
09.07.2020 Kl. 18:08
I denne artikel har vi sammensat en startopstilling bestående af de bedste spillere i den engelske by Manchester.

Målmand: Ederson (Manchester City)

Selvom brasseren ikke altid får den ros, han fortjener, er han alligevel altid en af de første på Guardiolas holdkort og i denne startellever det helt optimale valg. De Gea er blevet for usikker og tjener ikke længere United godt, hvorimod City nyder godt af Edersons tårnhøje bundniveau.

Højre back: Aaron Wan-Bissaka (Manchester United)

Muligvis den næstbedste højre back i Premier League efter Trent Alexander-Arnold. Hurtigheden og styrken bliver sjældent matchet af de modstandernes kantspillere AWB starter, hvilket han som udgangspunkt gør for Solskjærs tropper.

Midterforsvarer: Aymeric Laporte (Manchester City)

Når Laporte ikke er skadet, er han en sikker sidste skanse for City, når de en gang i mellem kommer i problemer rent defensivt. Med en flagrende makker som Otamendi må man sige, at centerbacken klarer sig rigtig godt.

Midterforsvarer: Harry Maguire (Manchester United)

Om han er 80 millioner værd skal vi ikke kunne sige, men han er et sikkert valg på dette holdkort på trods af enkelte bommerter i denne sæson. Maguire løfter Uniteds defensiv med sin evne til at forudse modstandernes næste træk og gribe ind, når det er nødvendigt.

Venstre back: Luke Shaw (Manchester United)

Zinchenko og Shaw er ikke de mest hotte navne i Premier League, og det er der en god grund til. De er ikke blandt verdens bedste på deres position. Alligevel er valget faldet på Shaw, da hans indeværende sæson er et tegn på, at det går den rigtige vej for englænderen.

Højre kant: Daniel James (Manchester United)

Fart, fart og endnu mere fart må være opskriften på James’ evner på en fodboldbane. Derudover dribler han som en walisisk Ronaldo, mens de forvildede modstandere sagesløst ser til.

Central midtbane: Kevin De Bruyne (Manchester City)

Citys bedste spiller i denne sæson må være De Bruyne. Belgieren knokler, indtil han er rød som en tomat, og det kan vi lide at se! Derudover kan han aflevere, drible og score både flotte og frække mål.
Central midtbane: Fred (Manchester United)

De kritikere, der tidligere grinede af Fred, er blevet ret så målløse i denne sæson. Midtbanemanden tog kritikken til sig og gjorde noget ved det, og det belønnes hermed med en startplads i denne Manchester-XI.

Venstre kant: Marcus Rashford (Manchester United)

Nogle United-fans vil nok skrante en smule over, at Rashford er placeret på kanten i vores startopstilling, men vent bare, til I ser hvorfor. Målene i denne sæson taler for sig selv, og England har en til at banke kuglen i kassen på den internationale scene.

Angriber: Sergio Aguero (Manchester City)

Der er ingen vej udenom argentineren, der selv er god til at finde vej rundt om alle forsvarsspillere i Premier League. Niveauet er så ekstremt højt, at de færreste angribere kan følge med – hverken i ligaen eller internationalt.

Angriber: Mason Greenwood (Manchester United)

Der skal naturligvis være plads til Solskjærs stjernefrø, der i denne sæson har vist, hvorfor man skal give de helt unge spillere chancen fra start. Selvsamme chance får han også i denne XI.

 

Dermed ser den kombinerede startellever ud som følger: 

Annonce