Manchester Uniteds reserver rykker ud af Premier League 2
Det er gået helt skidt for Manchester Uniteds U/23-hold i denne sæson.
I de første 21 kampe i Premier League 2 har Manchester Uniteds U/23-mandskab blot samlet 19 point sammen, og de har fem point op til den rigtige side af nedrykningsstregen med blot én kamp tilbage.
Dermed rykker Manchester Uniteds U/23-hold ud af Premier League 2. Det står klart, efter Derbys reserver mandag aften vandt 1-0 mod West Hams ditto.
Det er i stærk kontrast med de foregående sæsoner af Premier League 2, hvor Manchester United har vundet rækken i tre af de seneste fem udgaver.
Premier League 2 består af de 12 bedste reservehold – som også er U/23-hold – men i næste sæson skal Manchester Uniteds reserver prøve kræfter med klubber som Norwich og Stoke frem for Chelsea og Manchester City.