Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Manchester Uniteds kæmpestadion: Eksperter slår alarm

Af Emil Plovgaard
10.07.2025 Kl. 14:31

Manchester United ønsker at være værter for VM-finalen for kvinder i 2035.

Det skal ske på klubbens nye stadion med en kapacitet på 100.000.

Det skriver BBC Sport.

Klubben annoncerede tilbage i marts planerne om at bygge det største stadion i Storbritannien, og håbet er, at det står klart inden for de næste fem til seks år.

VM-slutrunden for kvinder i 2035 ventes at blive afholdt på tværs af de fire selvstændige lande i Storbritannien, der lige nu er eneste bud.

Det engelske fodboldforbund, FA, arbejder i øjeblikket på visionerne, som skal repræsenteres til det internationale fodboldforbund, FIFA, i slutningen af året.

Kilder fra klubben fortæller til BBC Sport, at det ventede stadion forventes at stå klart længe før 2035, og at der stadig er grund til at tro på den oprindelige åbningsdato, der blev meldt ud im arts.

Eksperter i fodboldbranchen mener imidlertid ikke, at det er realistisk, at stadionet står klart allerede i 2030.

Projektet til en værdi af 17 milliarder kroner har endnu ikke sin finansiering på plads, og der sås også tvivl om, hvorvidt Manchester United kan gå i gang med byggeriet med tanke på klubbens store gæld.

Andetsteds har et øjenvidne nu sået tvivl om politiets udmelding om Diogo Jotas død – læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce