Manchester United udlejer talenter
Begge spillere er blevet tippet til en stor fremtid, og Pearson har tidligere vundet titlen som årets akademispiller i Manchester United.
Frem til januar skal han dog tørne ud for Barnsley, som han også var lejet ud til i sidste sæson, og midtbanespilleren glæder sig til at vende tilbage.
– Jeg havde en god tid her i sidste sæson, hvor jeg fik min professionelle debut. Jeg vil fortsætte, hvor jeg slap, fortæller Pearson ifølge Daily Star.
Også Rothwell glæder sig til lejeopholdet i den lavere rangerede klub.
– Jeg er meget begejstret for at være her. Jeg har hørt meget om klubben fra Ben Pearson. Jeg kunne slet ikke vente med at komme hertil efter at have snakket med ham.
Barnsley spiller i League One, og klubben har ambitioner om at rykke op i The Championship.