Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Manchester United udlejer midtbanespiller til skotsk klub

27.07.2018 Kl. 18:37
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

José Mourinho har endnu ikke set Matty Willocks vej i Manchester United, og det kommer portugiseren heller ikke til at gøre i denne sæson.

Den 21-årige englænder er blevet udlejet til St. Mirren i den bedste skotske række, oplyser Manchester United på sin hjemmeside.

Også i sidste sæson var den centrale midtbanespiller udlejet til skotsk fodbold. I januar blev han sendt til St. Johnstone, og her nåede han at spille 12 kampe og score ét mål.

Tidligere har midtbanespilleren også været udlejet til FC Utrecht i den bedste hollandske række.

I den kommende sæson skal han forsøge at overbevise Manchester United, at han fortjener en ny kontrakt. Efter denne sæson har han kontraktudløb hos De Røde Djævle.

Annonce