Manchester United tæt på tre store aftaler
Tre nye aftaler forventes snart at blive bekræftet i Manchester United.
Det er meldingen fra transferjournalisten Fabrizio Romano.
Det rapporteres, at Erik ten Hag inden for de kommende dage vil sætte sin underskrift på en ny kontrakt med De Røde Djævle.
Tidligere er det blevet meldt, at han vil underskrive en kontrakt, der strækker sig frem til sommeren 2027. Det er en toårs forlængelse af sin nuværende kontrakt.
Som en del af aftalen vil to nye ansigter også blive en del af Erik ten Hags stab.
Ruud van Nistelrooy bliver assistenttræner under Erik ten Hag, men han er altså ikke den eneste, der bliver en del af trænerstaben.
René Hake, som på nuværende tidspunkt er cheftræner for den hollandske klub Go Ahead Eagles, kommer også til at være på Manchester Uniteds trænerbænk i den kommende sæson.
På spillerfronten er der mange transferspekulationer, hvor den seneste melding er, at Marcus Rashford muligvis snart er fortid på Old Trafford.
Derudover er der også rygter om, at De Røde Djævle vil hapse et stortalent i Chelsea.



















