Manchester United tæt på stortalent
Manchester United er i forhandlinger med en spiller, som Bayern München og Atlético Madrid blandt andre også vil have fingrene i.
Sådan lyder det nu fra flere medier, heriblandt Bolavip, der kan fortælle, at Manchester United arbejder ihærdigt på at sikre sig Ederson Castillo.
Den blot 17-årige midtbanespiller fra Ecuador beskrives som en hybrid af N’Golo Kanté og Paul Pogba, og det er alligevel noget af et prædikat.
Han har allerede vist sig frem som en stjerne på det ecuadorianske ungdomslandshold, og det er blandt andet her, at diverse storklubber har fået øjnene op for ham.
Til daglig spiller han for LDU Quito i hjemlandet, hvor han trods sin meget unge alder allerede har spillet flere førsteholdskampe.
Manchester United kan komme med på bølgen
I de seneste år har Ecuador produceret en række topspillere som Moises Caicedo og Piero Hincapié, som gør sig i Premier League.
Ecuador blev også nummer to i den sydamerikanske VM-kvalifikation og går ind til VM-slutrunden næste sommer som en outsider, man ikke skal undervurdere.
Det næste skud i stammen på ecuadorianske talenter synes nu at være 17-årige Ederson Castillo, som Manchester United kan slå kløerne i.
Han skal dog fylde 18 år, inden han må skifte til den engelske storklub, og det gør han først den 10. december 2026.
Meget interessant set med danske briller: Manchester United forhandler med Wrexham lige nu.



















