Manchester United stiller spørgsmålstegn ved ny signing
Opmærksomheden, der er blevet givet Manchester United i de seneste uger, har i stor stil centreret sig om klubbens nye cheftræner, Ruben Amorim.
Men også sommersigningen Joshua Zirkzee har fået pænt med omtale.
LÆS OGSÅ: Afsløring: Amorim har seks spillere på ønskelisten
Hollænderen har ikke scoret siden målet i debuten mod Fulham i den første spillerunde i denne Premier League-sæson for tre måneder siden.
Og selvom han skiftede til De Røde Djævle i sommer, er der allerede nu forlydender om, at han til januar kan vende tilbage til Serie A.
Ved et pressemøde fredag fortalte Amorim dog, at han er klar til at give underpræsterende spillere en chance for at vise deres værd i det nye system.
– Jeg ved, at I ikke tror på disse spillere, men det gør jeg.
– I mener, at det ikke er muligt. Jeg mener, at det er muligt. Jeg tror på dem, og de er åbne for nye ting, de er nødt til at arbejde hårdt, og indtil jeg tager fejl af dem, så tror jeg på dem, lød det fra Amorim fredag.
Selvom Amorim som udgangspunkt har tillid til alle, forholder det sig ikke sådan for alle på Old Trafford.
Ifølge lokalavisen Manchester Evening News stiller ledelsen alvorlig tvivl og spørgsmålstegn ved Zirkzee.
Efter blot fire måneder er flere ledende skikkelser nået til den konklusion, at angriberen ikke er god nok, og at man ønsker at sende ham videre i løbet af 2025 til fordel for en bedre angriber.
LÆS OGSÅ: 90 millioner: Amorims drømmesigning kræver kontant betaling af Manchester United
Det er godt nyt til Juventus, der angiveligt holder øje med hollænderens situation.



















