Manchester United spiller med det yngste hold i klubbens historie
José Mourinho stillede med akademispillere som ukendte Josh Harrop i søndagens møde med Crystal Palace. Således var gennemsnitsalderen på startopstillingen blot 22 år og 284 dage.
Dermed er det den yngste opstilling nogensinde for Manchester United i Premier League.
Manchester Uniteds startopstilling til kampen så ud således:
United, der reelt ikke har mere at spille for i Premier League, startede dog alligevel søndagens kamp godt og kom foran efter 15 minutter ved unge Josh Harrop, der fik en sand drømmedebut.
Paul Pogba bragte United på 2-0 senere i første halvleg og meget tyder på, at Manchester Uniteds unge gutter klarer sig fint igennem ilddåben.
United sparer spillere forud for onsdagens Europa League-finale, der udover trofæet, også kan give klubben Champions League-fodbold i den kommende sæson.