- Manchester United-spiller gider ikke til Saudi-Arabien
Inden for de seneste uger er flere spillere fra Manchester United blevet rygtet væk og sat i forbindelse med et potentielt skifte til Saudi-Arabien i januartransfervinduet.
Det har været tilfældet for Casemiro, Raphaël Varane og Jadon Sancho.
I går blev det så meldt, at Raphaël Varane ikke ønsker at forlade Manchester United og vil dermed ikke skifte til Saudi-Arabien i januar.
Det samme gør sig efter sigende gældende for Jadon Sancho, som i øjeblikket er suspenderet fra resten af førsteholdet efter kontroverser med Erik ten Hag.
Jadon Sancho træner for sig selv og forventes at forlade klubben til januar, men det bliver altså ikke til det saudiske. Det melder Ben Jacobs.
– Han (Jadon Sancho, red.) gider ikke skifte til Saudi-Arabien, siger Ben Jacobs til MUFC MPB.
– Al-Ettifaq lavede en henvendelse på ham, og de fik fortalt, at hvis de ville have ham på en lejeaftale, skulle de have obligation om at købe ham for £50 millioner. Det har de ikke budget til, lyder det fra Ben Jacobs.
I Manchester United forlyder det, at presset stiger på Erik ten Hag, der lader til at miste omklædningsrummet. Læs mere om den historie her.