Manchester United smider bombe - vil snuppe Bellingham
Bellingham til Manchester United?
Det lyder næsten for godt til at være sandt, men det er ikke desto mindre den seneste melding fra flere engelske kilder denne søndag.
Før i taber kæben fuldstændigt, så er der tale om Jobe Bellingham fra Dortmund.
Rúben Amorim og kompagni leder fortsat efter flere midtbaneforstærkninger, selvom Casemiro har leveret varen på det seneste.
Til gengæld er der megen tvivl om fremtidsplanerne med Manuel Ugarte og egenudviklede Kobbie Mainoo.
Det kan føre til en interessant handel allerede i januar, mens navne som Carlos Baleba og Adam Wharton også florerer som potentielle transfermener.
Manchester United klar på aftale
Ifølge Daily Express pønser De Røde Djævle på at leje Jobe Bellingham i Dortmund.
Den 20-årige englænder, der er lillebror til Real Madrid-stjernen i form af Jude Bellingham, har haft en vanskelig start på tilværelsen i Dortmund.
Den teknisk dygtige midtbanespiller fik dog en smule oprejsning tirsdag aften, da Bundesliga-klubben slog F.C. København med 4-2 i Champions League-dysten i Parken.
Bellingham har tidligere tørnet ud for Sunderland, hvor han var en absolut profil og én af hovedpersonerne bag oprykningen til Premier League.
Nu er The Black Cats desuden at finde helt i toppen af den bedste engelske række, hvor placeringen som nummer tre tilhører den traditionsrige engelske klub.
Arne Slot i Liverpool-exit: Nu siger trænerlegende ‘ja’ til cheftrænerposten. Læs mere.
Thomas Frank og Tottenham fører nu kapløbet om en dansk landsholdsstjerne, der også er på blokken hos United.
Træneren fyret: Færdig for fjerde gang i samme klub
Det er sjældent sjovt at blive fyret, men det er nu igen tilfældet.
Det drejer sig om Darren Ferguson, der har fået sparket i Peterborough, som tabte i weekenden med 2-1 til Blackpool.
Derfor skal League One-klubben nu på markedet efter en ny cheftræner, mens Ferguson nu er blevet fyret for fjerde gang i den selvsamme klub.
Derfor blev han fyret
– Jeg har truffet beslutningen om at opsige Darren Fergusons kontrakt. Beslutningen blev ikke taget let, men det er en beslutning, jeg føler er den rigtige for fodboldklubben, indleder bestyrelsesformanden Darragh MacAnthony til klubbens hjemmeside.
– I min optik er han den bedste manager i klubbens historie, som jeg altid vil betragte som en del af min familie og klubbens familie. Der er for mange vidunderlige øjeblikke til at nævne her, men de mange historiske øjeblikke vil jeg værdsætte og huske for evigt.
– Ja, vi har haft dårlige øjeblikke, og det er ikke altid gået efter planen, men han har ledet denne fodboldklub, som om den var sin egen. Jeg ønsker ham og hans familie det bedste for fremtiden, lyder det afsluttende fra MacAnthony.
Peterborough indtager sidstepladsen i den tredjebedste engelske række med 10 point efter 13 runder.
Arne Slot i Liverpool-exit: Nu siger trænerlegende ‘ja’ til cheftrænerposten. Læs mere.
Thomas Frank og Tottenham fører nu kapløbet om en dansk landsholdsstjerne.



















