Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Manchester United skriver historie i FA Cup-triumf

Af Emil Plovgaard
25.05.2024 Kl. 17:56

Inden FA Cup-finalen mellem Manchester United og Manchester City, var der ingen tvivl om, at trofæet ville havne i Manchester.

Noget mere tvivl var der om, hvorvidt City eller United, for her var førstnævnte markante forhåndsfavoritter.

Lige knap 85.000 tilskuere var mødt op på det solbeskinnede Wembley til dagens finale mellem de to lokalrivaler.

Alligevel var det Manchester United, der begyndte kampen først, og klubben kunne bringe sig foran med 1-0 på et mål af Alejandro Garnacho efter et forsvarskoks fra Manchester City.

Det skulle også blive til 2-0, da Kobbie Mainoo fordoblede føringen kort inden pause.

En frygtelig fejl fra André Onana, som ikke kunne parere Jérémy Dokus langskud, lukkede dog det lyseblå mandskab ind i kampen efter en anden halvleg, som Pep Guardiolas tropper primært havde domineret.

Erik ten Hags mandskab holdt dog stand, og dermed kunne klubben juble over en 2-1-sejr.

Undervejs i finalen skrev Manchester United historie i den ikoniske pokalturnering.

– Det er nu første gang i en FA Cup-finale, at to forskellige teenagere scorer.

– Kobbie Mainoo (19 år og 36 dage) bliver den yngste engelske målscorer i finalen siden West Hams John Sissons i 1964 (18 år og 215 dage), skriver Opta.

Kobbie Mainoo blev i øvrigt kåret til kampens spiller.

Det er første gang siden 2016, at Manchester United vinder FA Cuppen. Her slog De Røde Djævle Crystal Palace med 2-1, og det var Jesse Lingard, der blev den afgørende spiller med sit mål i den forlængede spilletid.

Det er ikke det første trofæ, Erik ten Hag vinder med Manchester United, da han også stod i spidsen for klubbens Carabao Cup-triumf i 2022/23-sæsonen.

I alt har den 54-årige hollænder nu vundet i alt otte trofæer i løbet af sin trænerkarriere, hvoraf de fleste er blevet høstet i tiden i Ajax.

På trods af, at Manchester United vandt FA Cuppen, forlyder det, at Erik ten Hag er færdig hos De Røde Djævle.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce