Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Manchester United reddet af VAR i gigantisk drama

Af Morten Jørgensen
30.08.2025 Kl. 18:05

Manchester United fortsætter den svingende sæsonstart, men klubben blev reddet af VAR mod Burnley i Premier League.

De Røde Djævle kom ellers flyvende fra start og skabte et hav af chancer i første halvleg, hvor hjemmeholdet også kom foran på et selvmål.

Burnley kom bedre med efter pausen og fik udlignet til 1-1, men mindre end et minut senere fik Bryan Mbeumo igen bragt De Røde Djævle foran.

Føringen varede dog kun ganske kort tid, inden der blev bragt balance i regnskabet igen fra Burnley, hvor Jacob Bruun Larsen var begyndt at røre på sig.

Dybt inde i overtiden fik Manchester United tilkendt et straffespark efter et VAR-tjek, og det scorede Bruno Fernandes sikkert på. Det sikrede De Røde Djævle en sejr på 3-2.

Manchester United har nu spillet fire kampe og vundet én gang i denne sæson, og Rúben Amorim må kunne mærke et stort pres lette fra sine skuldre efter denne sejr.

Den største skuffelse fandt sted, da klubben tabte onsdagens Carabao Cup-kamp mod Grimsby Town fra den fjerdebedste række.

Dermed kan Rúben Amorim nu også udelukkende fokusere på Premier League frem til starten af 2026, hvor klubben træder ind i FA Cuppen.

På grund af den elendige 2024/25-sæson spiller De Røde Djævle nemlig slet ikke europæisk fodbold denne sæson.

Transfervinduet er åbent – følg med i alle klubskifter og rygter lige her.

Her er alle sommerens transfers i Premier League. 

Seneste nyt

Annonce
Annonce