Manchester United reagerer efter Ratcliffes kontroversielle udtalelse
Manchester United har offentliggjort en meddelelse i kølvandet på Sir Jim Ratcliffes kontroversielle kommentarer om immigration.
Medejeren af Manchester United er for nylig blevet heftigt kritiseret efter en række udtalelser, han gav i et interview med Sky News.

Ratcliffe fortalte, at han mente, at Storbritannien var blevet koloniseret af immigranter.
Siden har den britiske premierminister, Keir Starmer, været ude for at fordømme disse kommentarer.
Den britiske multimilliardærer har efterfølgende undskyldt, at han skulle have stødt mennesker med sin kommentar.
Manchester United reagerer
Manchester United har nu offentliggjort en meddelelse.
– Manchester United bryster sig af at være en inkluderende og velkommende klub.
– Vores diverse gruppe af spillere, stab og globale fællesskab af tilhængere reflekterer historien og arven af Manchester; en by, som alle kan kalde hjem.
– Siden lanceringen af ‘All Red All Equal’ i 2016, har vi indlejret lighed, diversitet og inklusion i alt, hvad vi gør.
-Vi er fortsat dybt forpligtet til disse principper og kampagnens ånd.
– De afspejler sig i vores politikker, men også i vores kultur.
– I sæsonens løb har vi deltaget i begivenheder og initiativer på herre- og kvindesiden, som markerer mentalt helbred, LGBTQ+-inklusion, intet plads til racisme, vold mod kvinder og piger samt homofobiske tilråb.

– Vi vil fortsætte med at repræsentere vores folk, vores by og vores tilhængere med formål og stolthed, skriver klubben.
Hvad sagde Ratcliffe?
Uniteds udmelding følger efter kritik fra flere fangrupperinger.

I et interview med Sky News sagde den 73-årige rigmand:
– Man kan ikke have en økonomi med ni millioner mennesker, der lever på offentlige ydelser og store mængder immigranter, der strømmer til landet.
– Storbritannien er blevet koloniseret. Det koster for mange penge. Storbritannien er blevet koloniseret af immigranter faktisk, er det ikke sandt?
Torsdag måtte han dog undskylde for sine kommentarer.
– Jeg er ked af, at mit sprogbrug har stødt mennesker i Storbritannien i Storbritannien og Europa og skabt uro, men det er vigtigt at rejse problemstillingen af en kontrolleret og velhåndteret immigration, som kan støtte økonomisk vækst, lyder det ifølge BBC.



















