Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Manchester United-profil er fan af vinterpause i Premier League

Af Morten Bruun Jørgensen
14.06.2019 Kl. 12:39
Victor Lindelöf er sikker på, at det give Premier League et løft, at der er indført en kort vinterpause fra næste sæson.

Når 2019/20-sæsonen af Premier League bliver skudt i gang om mindre end to måneder, bliver det med udsigten til, at der i februar skal holdes en vinterpause.

Der har længe været snak om, at Premier League var den eneste af de store ligaer, der ikke havde en vinterpause, og at det kostede klubberne i konkurrencen med de øvrige europæiske storklubber. Alligevel var der dog massiv engelsk dominans i den seneste sæson i både Champions League og Europa League.

Vinterpausen bliver dog alligevel modtaget med åbne arme af Victor Lindelöf, som ser den som en fordel for de engelske klubber.

– Jeg synes faktisk, det er godt. Hvis man ser på de andre lande, har de altid en vinterpause, og jeg tror, det er vigtigt for hovedet og kroppen at få en smule hvile, så man kan fortsætte med at arbejde hårdt gennem sæsonen, fortæller Victor Lindelöf til MUTV.

– Så ja, jeg er fortaler for det. Jeg ved, at vi i England altid har spillet en del gennem vinteren, mens andre har hvilet en smule, så jeg tror, det bliver godt. Jeg tror, folk vil nyde det.

I øjeblikket kan den svenske landsholdsspiller nyde en velfortrængt ferie efter en lang sæson som stamspiller for Manchester United, hvor han skal møde ind til opstart i næste måned.

Annonce