Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Manchester United præsenterer rekordomsætning

Af Morten Bruun Jørgensen
25.09.2018 Kl. 13:57
Manchester United har præsenteret en rekordhøj omsætning, hvilket især skyldes øgede TV-penge.

Det er næppe nogen hemmelighed, at Manchester United har en af de allerstørste økonomier i fodboldverdenen, og der er kun fem klubber i verden, som har præsteret at omsætte for mere end £500 millioner.

Forleden kunne Manchester City præstere en omsætning på £500,5 millioner, og tidligere har Bayern München, Real Madrid, Barcelona og Manchester United også fremvist regnskaber med en omsætning på mere end £500 millioner.

Nu har Manchester United præsenteret et nyt regnskab, og her lyder omsætningen på £590 millioner, hvilket er en stigning på 1,5 procent i forhold til året forinden. Det er samtidig rekord for den engelske storklub, men De Røde Djævle forventer at omsætte for mellem £615 og £630 millioner, når regnskabsåret er slut. 

Det var især indtægter fra TV-penge, som har fået omsætningen til at stige. Grundet andenpladsen i Premier League sidste sæson, tjente Manchester United i alt £204 millioner i TV-penge, hvilket er en stigning på 5,2 procent.

Næste år forventer Manchester United også at omsætte for mere end £600 millioner, og det beviser ifølge klubbens vice-bestyrelsesformand, Ed Woodward, at klubben også fortsat kan kæmpe med om at sikre sig verdens bedste spillere.

– Vores forhøjede forventningerne til omsætningen demonstrerer vores langvarige finansielle præstation, hvilket underbygger alt, vi gør, og tillader os at konkurrere med om de bedste spillere på det fortsat mere konkurrencedygtige transfermarked.

Annonce