Manchester United overvejer at udvide Old Trafford
Manchester United overvejer angiveligt at udvide deres Old Trafford-stadion i den nærmeste fremtid, så kapaciteten på det ikoniske stadion bringes op til omkring 80.000 sæder.
Det er ifølge ESPN-journalisten Andy Mitten, der mandag aften skrev, at klubben inden længe skal reducerede den overordnede kapacitet grundet nye regulationer omkring handicappede, og eftersom De Røde Djævle lige nu har udsolgt til mere eller mindre hver kamp, så kan de bruge denne mulighed til at tilføje flere sæder til stadionets kapacitet.
Ifølge Mitten, så har klubben hidtil offentligt afvist, at de planlægger at udvide stadionet, men det er dog blevet bekræftet, at stadionets 'South Stand' bliver navngivet 'Sir Bobby Charlton Stand' forud for denne weekends Premier League-kamp, hjemme på Old Trafford, mod Everton.
Ifølge Mitten er South Stand lige nu den mindste del af stadionet, og har plads til 9.800, og han skriver, at planen ville være at tilføje 7.500 sæder oven på 'Sir Alex Ferguson Stand'.
Med det vil man også have en mulighed for at bygge mere på i to af hjørnerne, så den samlede kapacitet i alt kan øges til 88.000.
Old Trafford er lige nu det andetstørste fodboldstadion i England, og skulle man vælge at udvide det til 88.000, ville det blive det andetstørste klubstadion i Europa – efter FC Barcelonas Camp Nou.