Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Manchester United mister vigtig ungdomstræner til Wigan

02.11.2016 Kl. 22:03
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Warren Joyce har været en del af trænerstaben på Old Trafford de seneste otte år, hvor han har stået for både U/21 og U/23-holdene. 

Nu er den tid dog ovre. Warren Joyce, der havde en stor stjerne hos Manchester United-ledelsen, har nemlig skrevet under på en tre-årig kontrakt på DW Stadium hos Wigan. 

Wigan-formanden David Sharpe udtalte, at Joyce – der har erstattet den fyrede Gary Caldwell i rollen – er én, han har beundret længe og føler sig sikker på, at han er det perfekte valg til at tage tjansen i klubben fremadrettet. 

– Warren har alt, vi leder efter. Han er en utrolig træner, der har et godt omdømme indenfor fodboldverdenen og anses for at være blandt de bedste til at bringe unge talenter op på førsteholdet, som hans tid hos Manchester United viser, fortæller Sharpe ifølge Sky Sports. 

– Men vigtigere end det, så har han en vindermentalitet, som han kan videresende til sine spillere og han har opnået stor succes i sin tid hos United. Det er den perfekte kombination. Warren har haft flere højtprofilerede muligheder, men ønskede at blive manager igen og det er et tegn på, hvor højt, vi værdsætter ham, at vi har skrevet en så lang kontrakt med ham. 

– Fra tidspnktet vi mødte var det klart, at der var en forbindelse. Han er en professionel, fokuseret og ambitiøs person og vi deler de samme værdier angående den langsigtede vision for klubben, slutter han. 

Efter sigende skulle Joyce have accepteret jobbet hos Wigan, da han blandt andet har været utilfreds over de spillere, han havde til rådighed på Uniteds U/23-hold. 

Blandt andet havde De Røde Djævles U/23-hold ikke nogen angriber i denne sæson oven på Will Keane, Ashley Fletcher og James Wilsons exits, hvorfor Joyce måtte bruge midtbanespillere i rollen. 

Annonce