Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Manchester United melder sig ind i kampen om Hudson-Odoi

Af Pelle Rigtrup
24.03.2019 Kl. 09:29
Manchester United har nu også rettet kikkerten mod Chelseas Callum Hudson-Odoi. Det melder Daily Mail.

Chelsea råder over en af de største talenter i engelsk fodbold i form af Callum Hudson-Odoi, men offensivspillerens fremtid hos the Blues er meget usikker. 

Manglende spilletid har fået ham til at overveje et skifte væk, og i januar gik rygterne på, at han havde indgivet en transferanmodning i håbet om at komme til Bayern München.

Den tyske storklub har længe jagtet englænderen, der også er blevet kædet sammen med Dortmund og Liverpool, og nu melder en anden storklub sig også på banen. 

Ifølge Daily Mail er Manchester United også interesseret i at sikre sig Hudson-Odoi, der har kontraktudløb med Chelsea i sommeren 2020. 

The Blues har længe forsøgt at få englænderen til at underskrive en ny kontrakt, men formår de ikke at få en aftale på plads, kan de blive tvunget til at sælge i det kommende transfervindue. Umiddelbart virker det dog usandsynligt, at Chelsea vil sælge til en direkte ligarival, men det har ikke fået United til at opgive håbet. 

18-årige Hudson-Odoi fik i fredags debut på det engelske A-landshold, da han blev skiftet ind med 20 minutter tilbage mod Tjekkiet. 

Annonce