Manchester United med smuk gestus til Diogo Jota
Flere repræsentanter fra Manchester United har mandag været forbi Anfield for at ære Diogo Jota.
Det skriver Liverpool på klubbens egen hjemmeside.
Diogo Jota og hans bror, André Silva, omkom på tragisk vis i en bilulykke i det nordvestlige Spanien tidligere på måneden.
Mandag har Rúben Amorim, Bruno Fernandes og Diogo Dalot – der alle er af portugisisk afstamning ligesom Diogo Jota – været forbi Liverpool med blomster.
Selvom de to klubber er rivaler, er fodboldverdenen blevet forenet i kølvandet på de tragiske dødsfald.
Søndag var Liverpool tilbage i aktion for første gang siden Diogo Jotas død, og her blev portugiseren også hyldet med flere sange undervejs. Blandt andet på intiiativ af modstanderen fra Preston.
Liverpools cheftræner, Arne Slot, er kommet med et løfte om, at Diogo Jota aldrig bliver glemt:
– Vi vil altid bære ham i vores hjerter, i vores tanker, uanset hvor vi rejser hen. Måske særligt i svære tider.
– Uanset hvor vi er, vil vi bære ham i vores tanker og hjerter. At pensionere hans nummer er den ene ting, vi kan, bør og har gjort.
– Det, jeg finder betryggende, er, at han i sin sidste måned var en mester til alt, hvad han foretog sig. En mester for sin familie, som er det primære og mest vigtige, for han blev gift.
– En mester for sit land, fordi han vandt Nations League med et land, som han holdt så meget af, for han bar også flaget, da de fejrede sammen. Og naturligvis en mester for os, da han vandt Premier League, sagde hollænderen forleden.
Andetsteds jubler Real Madrid over Liverpools transferplaner. Læs mere her.



















