Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Manchester United køber Cunha

Af Morten Jørgensen
01.06.2025 Kl. 15:13

Manchester United har formået at få sommerens første handel i hus og sikret sig den brasilianske stjerne Matheus Cunha. 

Det er netop annonceret, at den engelske storklub har fået alt i hus, og nu kan klubben annoncere købet af den 28-brasilianer.

I sidste uge gennemførte han det obligatoriske lægetjek, og klubberne er også helt enige om, at der skal sendes 556 millioner kroner til Wolverhampton. 

De 556 millioner kroner vil blive betalt i tre rater over to år, og dermed fik Wolverhampton også sin vilje. 

Hos Manchester United vil Matheus Cunha komme til at overtage trøje nummer 10, som Marcus Rashford har spillet i de seneste sæsoner. 

Henover weekenden er han blevet spottet på Lowry Hotel i Manchester, hvor han var sammen med sin kone. Det var i den forbindelse, at han skrev under på kontrakten også. 

Matheus Cunha skiftede til Wolverhampton fra Atlético Madrid tilbage i januar 2023, og han har sidenhen scoret 33 gange i 92 kampe for klubben. 

I februar skrev han under på en ny kontrakt med Wolverhampton, men kort efter slog han fast, at han ønskede at skifte klub. Nu har han fået sin vilje og er Uniteds første sommertransfer.

Læs mange flere nyheder om Manchester United her. 

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce