Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Manchester United kan lande overraskende signing i januar

Af Emil Plovgaard
28.12.2024 Kl. 19:51
PREMIER LEAGUE-BOLDEN RULLER HENOVER JUL OG NYTÅR. FÅ DET HELT STORE TV-OVERBLIK HER.

Paris Saint-Germain-offensivspilleren Randal Kolo Muani bliver nævnt som en mulig afløser for Marcus Rashford hos Manchester United.

Den 26-årige franskmand skiftede til PSG fra Eintracht Frankfurt for hele 720 millioner kroner – et år efter skiftet på en fri transfer til det tyske fra franske Nantes.

LÆS OGSÅ: Højlund eksploderer: Afskyeligt!

Det har dog ikke været et lykkeligt ophold for Muani i den franske hovedstad indtil videre, og det blev blot til ni mål i 40 optrædener på tværs af samtlige turneringer i den forgangne sæson. I denne sæson har han lagt ud med to mål i 14 kampe.

Tidligere på måneden kunne tyske Sky Sport berette om, at det er helt sikkert og vist, at Kolo Muani forlader PSG i det kommende transfervindue.

Transferjournalisten Pete O’Rourke fra Football Insider tror, at Manchester United vil gå benhårdt efter Muani i det kommende transfervindue, hvor han kan afløse Rashford, der omvendt kan forlade De Røde Djævle.

– Et af de navne, man formentlig skal holde øje med i januar, er Randal Kolo Muani fra PSG. Han er ude i kulden hos den franske klub, som er klar til at lade ham gå.

– Kan han være erstatningen for Marcus Rashford på Old Trafford? Hvis Rashford forlader Manchester United, som de fleste forventer.

– Det har ikke fungeret for ham hos PSG, men han er en målscorer, og han har god erfaring fra det franske landshold.

– Jeg tror, der vil være en del Premier League-klubber, som er ude efter Muani i januar, så han kan blive en overraskende tilføjelse til Manchester Uniteds trup eller noget lignende, fortæller O’Rourke til podcasten Inside Track.

LÆS OGSÅ: – Seks spillere skifter til Manchester United

Også Liverpool og Arsenal meldes interesseret.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce