Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

- Manchester United kan først vinde titlen om tre eller fire år

18.10.2023 Kl. 14:11
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Det er efter sigende kun spørgsmål om tid, før Sir Jim Ratcliffe bliver præsenteret som ny medejer af Manchester United.

Der var meldinger om en bekræftelse i denne uge, men seneste melding lyder på, at der formentlig går to uger

 

Sir Jim Ratcliffe vil efter sigende lave store interne ændringer, mens der også skal investeres i spillere samt klubbens stadion og træningsanlæg.

Ifølge den tidligere Premier League-spiller, Stan Collymore, vil det tage nogle år, før man vil kunne mærke ændringerne fra Sir Jim Ratcliffe, som også vil betyde, at der går noget tid, før Manchester United igen vil være med i kampen om mesterskabet.

– Sir Jim Ratcliffe har så stor erfaring i erhvervslivet og i et sportsligt miljø, hvad angår sponsorater og teambuilding. Han vil forstå og vide, hvordan succesrige organisationer fungerer, siger Stan Collymore ifølge Daily Mirror. 

– Han ved, hvad udgangspunktet er, og hvilke nøgleindikatorer, der skal implementeres hos Manchester United.

– Jeg tror, at det vil tage omkring tre eller fire år, før Manchester United har succes igen og er klar til at vinde Premier League-titlen. Det vigtigste for Manchester United er at have en i fodboldklubben, der er en leder og vinder. Det er, hvad Jim Ratcliffe er. Han er den vigtigste 'Manchester United-signing' i mere end et årti, lyder det fra Stan Collymore. 

Manchester United har ikke vundet mesterskabet siden 2012/13-sæsonen.

Den britiske milliardær erhverver efter sigende 25 procent af klubbens aktier. Læs mere her.


TOPHISTORIER LIGE NU

 

Annonce