Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Manchester United kan endelig have fundet deres 1-til-1 Carrick-afløser

Af Nikolai Gilkrog Mortensen
22.05.2020 Kl. 17:24
Michael Carrick pensionerede sig selv i 2018, og Manchester United har ikke været i stand til at finde spilleren, der kunne løse Michael Carricks opgaver på samme niveau.

Manchester United kan muligvis have fundet løsningen i spilleren Teun Koopmeiners, der i øjeblikket spiller for AZ Alkmaar i Holland.

Den 22-årige midtbanespiller har arbejdet sig op igennem ungdomsrækkerne hos AZs akademi, imens han de seneste tre sæsoner har spillet stort set samtlige kampe for Alkmaars førstehold.

Imens klubben har forbedret sig, så har den unge midtbanespiller gjort det samme og været en stor grund til Alkmaars gode præstationer på det seneste.

Ifølge Football Critic har Koopmeiners 98,9 berøringer pr. kamp, hvilket er næstbedst efter den tidligere United-spiller Daley Blind i den hollandske æresdivision, skriver Manchester Evening News

Samtidig er der også mål i støvlerne hos ham, da han har scoret 20 mål i 83 kampe for AZ, og han har i denne sæson syv ’man of the match-trofæer’, hvilket sammen med Dusan Tadic er det højeste antal i ligaen.

Det bliver spændende at følge Manchester Uniteds kamp om stortalentet, og om han kan udfylde Carricks støvler til den tid.

 

Annonce