Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Manchester United-kamp flyttes

Af Morten Jørgensen
16.01.2026 Kl. 21:44

En af de kommende kampe hos Manchester United er blevet flyttet som følge af modstanderens europæiske kamp. 

I denne sæson spiller den engelske storklub ikke i Europa efter en horribel 2024/25-sæson, der sluttede med et nederlag i Europa League-finalen mod Tottenham. 

Samtidig er klubben røget ud af begge pokalturneringer allerede, og dermed spiller De Røde Djævle blot 40 betydningsfulde kampe i denne sæson. 

Det er det laveste antal kampe, det er muligt at spille, når man hører hjemme i den bedste række i England. 

Derfor må Manchester United også finde sig i at indordne sig under andre mandskabers mere tætpakkede kampprogrammer. 

Artiklen fortsætter under videoen

Derfor bliver kampen rykket

Nu er det således blevet annonceret, at Manchester Uniteds kamp mod Crystal Palace er blevet flyttet. 

Oprindeligt skulle kampen være spillet lørdag den 28. februar, men fordi Crystal Palace skal spille Conference League-kamp om torsdagen den 26. februar, er Premier League-kampen på Old Trafford blevet flyttet.

Nu skal opgøret spilles søndag den 1. marts klokken 15.00, og det er i runde 28 af sæsonen.

Der resterer fortsat lidt mere end to uger af transfervinduet, som vi dækker intenst i Transfer Live med et hav af opdateringer om rygter og bekræftede handler.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce